Reproduktion

Vi tilbyder hjælp til følgende faser indenfor reproduktion:

• Fastsættelse af det ideelle parringstidspunkt ved brug af vaginoskopi og progesteronmåling
• Tapning af hanhunden sæd
• Undersøgelse af hanhundens sædkvalitet, sædcellernes bevægelighed samt vurdering af sædcelledeformiteter
• Inseminering af tævehunde
• Drægtighedstest ved hjælp af blodprøve
• Drægtighedsrøntgen samt -scanning

Normalt kommer tæver i løbetid omkring 6-15 mdr. alderen, og har herefter mellem 1-3 løbetider pr. år. En tævehunds cyklus kan opdeles i 3 faser:

​

• Proøstrus

Denne periode er gennemsnitlig på 9 dage (kan svinge fra 2-23 dage). Her vil tæven bløde fra skeden og hormonet FSH vil stimulere modningen af ægfoliklerne i æggestokkene. Ægfoliklerne står for produktionen af hormonet østrogen. I slutningen af proøstrus vil koncentrationen af hormonet LH stige markant og stimulere ægløsningen.

​

• Østrus

Denne periode varer ligeledes gennemsnitlig 9 dage (kan svinge fra 2-23 dage). I denne periode vil tæven acceptere parring og ægløsningen vil finde sted. Ved start af østrus falder niveauet af østrogen og LH mens hormonet progesteron begynder at stige markant. Ca. 48-72 timer efter koncentrationen af hormonet LH er steget, vil ægløsningen finde sted. Ægcellerne er ikke klar til befrugtning med det samme, og kræver mellem 2-3 dages modning i livmoderen, hvor det kan overleve i op til 5 døgn.

Selve befrugtningen af ægget kan lade sig gøre 4-7 dage efter, hormonet LH har nået sin maximale koncentration, men da sædceller kan have en lang overlevelsestid (afhængig af kvaliteten) i livmoderen, kan perioden, hvor befrugtningen finder sted og resulterer i en drægtighed, udvides med flere dage.

​

• Metøstrus

Denne periode varer gennemsnitlig 2 måneder, og er perioden, der går fra østrus til hvalpene fødes. Rent hormonelt adskiller en drægtig tæve og en ikke drægtig tæve sig ikke meget fra hinanden i denne periode. Koncentrationen af hormonet progesteron er højt i denne periode, og falder langsomt i løbet af den sidste måned.

​

• Anøstrus

Denne periode varer gennemsnitlig 4-5 måneder, og er kroppens hormonelle hvilefase.

​

​Fastsættelse af parringstidspunkt

For at fastsætte det ideelle parringstidspunkt anvendes der på Center Dyreklinik en kombination af progesteronmåling og vaginoskopi. Ved en progesteronmåling udtages en blodprøve fra tæven og denne analyseres. Progesteronudskillelsen kan være meget individuel fra tæve til tæve, og det kan derfor være nødvendigt at foretage flere målinger. 

Sammen med progesteronmålingen foretages vaginoskopi for at opnå en mere sikker vurdering af det ideelle parringstidspunkt. En vaginoskopi er en kikkertundersøgelse af tævens skede. Dyrlægen kigger her på skedeslimhindens udseende, hvilken ændrer sig markant under ægløsningen. Ved en vaginoskopi kan der samtidig konstateres evt. forsnævringer eller svulster i tævens skede, som kan problematisere en senere parring. Som ved progesteronmåling, kan det være nødvendigt at foretage flere vaginoskopier.

Parring eller inseminering

Hvis en almindelig parring kan finde sted, er dette altid at foretrække. Hvis ikke dette lykkes, er inseminering den eneste anden mulighed. Der kan være flere årsager til, at en parring ikke kan lykkes, bl.a:

• Unge og uerfarne hunde
• Tæven kan have en snæver og stejl skede
• Manglende interesse fra tæve- eller hanhund

Inseminering anvendes også ved ilæggelse af køle- eller frostsæd, som kan være transporteret langvejs fra, hvis nu den ønskede hanhund ikke kan transporteres til tæven eller omvendt.

Ved inseminering deponeres sæden direkte ind i livmoderen ved brug af et kateter eller operativt. På denne måde sikres det, at den fulde mængde sæd bliver deponeret præcis, hvor det ønskes.

Drægtighedstest

25-30 dage efter parring eller inseminering kan det konstateres, om tæven er drægtig. Dette foregår ved at analysere en blodprøve fra tæven. Prøven er 99% valid.

​

Ønskes der foretaget en drægtighedsscanning, kan dette gøres fra dag 28 efter ægløsning, og drægtighedsrøntgen fra dag 50. Årsagen til den sene røntgenundersøgelse er, at hvalpenes knogler er nødt til at være tilstrækkeligt udviklede for at kunne ses på røntgen. Ved røntgen kan dyrlægen give et skøn på, hvor mange hvalpe, der er i tæven. Dette kan være en fordel at vide, når tæven går i fødsel, så der er vished om, hvor mange hvalpe, der kan forventes at komme til verden.