UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Hårtab hos katte

Kattens evne til at soignere sig er legendarisk. I nogle europæiske lande er kattens ry som et renligt dyr så grundfæstet, at det ikke er usædvanligt at se en kat liggende blandt udstillet kød i slagterens vindue eller blandt brød hos bageren.

Så når kattens pels ikke skinner, som den plejer, lægges der straks mærke til det. Kattens pelssoignering kan også nogle gange gå over gevind og medføre et hårtab, som kan vise sig på forskellige måder. Hos nogle katte ser det ud, som om man har barberet den: hårtabets kanter er klart afgrænsede fra den normale pels, og huden ser ud, som om den ikke er blevet berørt. Det sker mest i lysken og langs benene. Hos andre finder man sammen med hårtabet tusindvis af småsår i huden, især langs ryggens midte. Hos endnu andre kan det se ud, som om katten/e har været op at slås: huden er revet og rødt, især omkring hovedet.

 

Årsager

I mange år har man troet, at hårtab uden påvirkning af huden skyldtes enten hormonproblemer (især kønshormonmangel hos kastrerede/steriliserede han/hunkatte) eller psykiske problemer. Kattene blev behandlet med forskellige medikamenter, som skulle afhjælpe hormonmangelen. Men det har nu vist sig, at det der hjalp var medikamenternes kløestillende virkning og ikke andet. De fleste af disse katte og kattene med de andre nævnte former for hårtab og sår har allergi.

Hvad er de allergiske overfor? Tror det eller ej, i ni ud af ti tilfælde er det vor gamle ærkefjende loppen.

Det kan det ikke være, vil de fleste sige. Vi ser ingen tegn på, at katten har lopper.

Det er ganske rigtigt, men hvis man ser på huden eller i pelsen, vil man finde den logiske forklaring: loppen har ikke en jordisk chance for at overleve den soignering, katten foretager. Selv loppeafføring bliver soigneret væk. Det er lykkedes forskere at mærke lopper, sætte dem på katte og senere finde mærkerne af alle lopperne i kattenes afføring.

Der er selvfølgelig andre allergiske årsager, som kan fremprovokere hårtab og kløe hos katte: foderallergi (mange foderallergikatte vil klø sig ved hovedet og kløestillende behandling vil være utilstrækkelig) og allergi overfor indåndede partikler som f. eks. husstøv og husstøvmider. Det tilrådes dog at udelukke loppeallergi som årsagen, før man begynder at udforske de andre to muligheder.

 

Det kan ikke være loppeallergi!

Mange katteejere tror ikke på, at det er katten selv, som ved oversoignering laver ravagen. De lægger ikke mærke til, at katten slikker, bider eller plukker sig. De der har fornøjelsen af katten i sengen vil dog kunne bekræfte, at det plejer at ske mellem kl. 3 og 5 om morgenen. Mange katte med hårtab og sår vil samtidig lide af kronisk opkast. Det skyldes hår i mavesækken og endetarmen, og det kan betale sig samtidig med en kløestillende behandling at give katten en teske (5 ml) parafinolieemulsion i munden 1 - 2 gange dgl.

Hvis man ikke kan holde lopperne væk, kan det være nødvendigt at behandle katten med kløestillende medikamenter resten af dens liv, men heldigvis har disse medikamenter meget få bivirkninger hos katte, som tåler dem fint.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.