UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Allergisk bronkitis hos katte

Spørgsmål: Jeg har en fem år gammel siameserkat, som lider af hosteanfald. Ind imellem anfaldene har den det rimeligt godt, men mens de står på, kan katten næsten ikke få luft. Har du et bud på, hvad det er, katten fejler?

Svar: Lungorm, dårligt hjerte, lungebetændelse og bronkitis er de umiddelbare muligheder, som én for én bør udelukkes, før en definitiv diagnose kan stilles. En mikroskopisk undersøgelse af kattens afføring og af sekretet fra luftvejen, en blodprøve og et røntgenbillede af lungerne og hjertet vil kunne hjælpe dyrlægen til enten at afkræfte eller bekræfte de forskellige muligheder.

 

Allergisk bronkitis

Allergisk bronkitis er en af de mere hyppigt sete "hostesygdomme" hos katte. Katten udvikler lidt efter lidt en allergi overfor et fremmed stof som indåndes (f.eks. støv fra kattegrus, cigaretrøg, parfume). Når kroppen reagerer overfor det fremmede stof, opstår der en betændelsestilstand i de små luftveje. Lufvejene reagerer ved at trække sig sammen og producere mere slim. Resultatet er, at det er svært for katten at få luft, og at den få hosteanfald, der i varierende grad medfører lettere vejrtrækningsbesvær til alvorlige tilfælde, hvor katten næsten ikke kan få luft.

Det kan være svært at finde frem til det stof, katten er allergisk overfor. Det er set, at allergiske katte, som har tilbragt det meste af tiden indendørs, slipper af med deres allergi, når de får lov til at færdes mere ude. Kattens ejer kan prøve sig frem ved at skifte til et mindre støvende kattegrus, holde op med at ryge eller trappe ned med brugen af cologne eller parfume. Det er dog for mange lettere sagt end gjort, og i de fleste tilfælde vælges en medicinsk løsning.

 

Behandling

Behandlingen består i at nedkæmpe betændelsestilstanden, prøve at hæmme slimproduktion samt åbne for de små luftveje, således at katten kan få mere luft. Binyrebarkhormoner og antibiotika anvendes til de to førstnævnte formål, mens der til det sidstnævnte anvendes en tredje kategori medikamenter, som virker afslappende på de sammentrukne luftvejsmuskler, således at de åbner sig og tillader en bedre luftpassage. Alt efter kattens tilstand varierer behandlingens varighed fra en enkelt gang til én gang om måneden eller til en permanent daglig behandling.

De fleste katte oplever en umiddelbar bedring med behandlingen. Allergien forsvinder ikke men de sekundære luftvejsproblemer kan som regel holdes under kontrol, således at kattens hosteanfald ikke kommer så ofte eller helt forsvinder.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.