UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Øregang

 

Et hyppigt set problem

Øregangsbetændelse/-eksem er et af de hyppigst sete problemer hos hunde og katte. En af grundene er nok, at det er nemt for ejeren at diagnosticere: dyret ryster på hovedet, kløer og kradser sig i øret, det kan lugt stærkt fra øret, man kan se udflåd/voks. En anden grund er, at der gennem opdræt i nogle tilfælde er blevet fremavlet dyr med en uhensigtsmæssig øreanatomi f.eks. en smal eller hårfyldt øregang, lange, tunge øreflipper, som lukker af for lufttilførsel, racer med en tendens til at danne meget ørevoks osv.

 

Årsager

Der er mange som tror, at når hunden eller katten døjer med ørerne, er det ensbetydende med at dyret har øremider. Mens øremider er den hyppigste årsag til øregangsbetændelse hos katte, er det langt fra tilfældet hos hunde. Hos disse kan irritationen i øregangen bl.a. skyldes betændelse, gærceller, allergi, fremmedlegemer (f.eks. plantemateriale) og snyltedyr.

Bakteriebetændelse som årsag i sig selv ses sjældent, men øregangen er et dejligt sted for bakterier at florere, så betændelse opstår ofte sekundært til et andet problem.

Gærceller florerer i varme og fugtige omgivelser, og øregangen hos en vandhund er lige sagen. Hvis hunden tilmed har lange øreflipper, eller øregangen er fyldt med hår, får den ikke lov til at tørre ud, og gærcellerne har det det endnu bedre.

Allergi, f.eks. hos schæferhund, kan give en ekstrem kløe og irritation, således at hunden selv kradser sår i øregangen og flippen. Denne form for øregangsbetændelse kan hurtigt løbe løbsk, idet den er selvforstærkende: jo mere hunden eller katten kløer og kradser sig, jo værre bliver det. Dette er ofte et tilbagevendende og sæsonbetonet problem.

Især jagthunde er udsat for at få fremmedlegemer i øregangen, når de under jagten løber igennem høje planter med ørerne flagrende ud til siden. Plantemateriale kan nemt finde vej ind i øregangen og irritere hunden.

Øremider er små snyltedyr, der lige kan anes under et forstørrelsesglas. De kravler rundt i hundens og kattens øregang, hvor de ernærer sig ved at spise overfladeceller. De ses mest hos katte og hundehvalpe.

 

Behandling

Som det fremgår, kan årsagerne til irritation i ørerne være mange og af forskellig karakter. Det er sjældent en god idé at bruge håndkøbspræparater, uden at dyrlægen først har kigget i øregangen og stillet en diagnose. Håndkøbsmedicin kan være direkte skadelig, hvis trommehinden ikke er intakt, og medicinen kan få adgang til det mere sårbare mellemøre. Der findes på markedet kombinationsprodukter, som kan behandle flere årsager på én gang (f.eks. betændelse, svamp, allergi) men i mange tilfælde er det bedre at behandle med et medikament, der er mere målrettet.

I tilfælde af betændelse og fremmedlegemer i øregangen, kan det være nødvendigt at rense øregangen under bedøvelse. Når betændelsen er kronisk kan en podning og undersøgelse af øregangens indehold give en idé om den tilgrundliggende årsag. I mange af de kroniske tilfælde er det nødvendigt at behandle hunden eller katten med forebyggende medicin resten af dyrets liv.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.