UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Læbefoldseksem

Spørgsmål: Min hund - en Cocker Spaniel - lugter meget ud af munden. Det har efterhånden stået på et godt stykke tid, og det lugter konstant. Så vidt jeg kan se, har den ikke tandsten eller huller i tænderne, og den virker ellers sunde og rask Hvad kan årsagen være?

 

Svar: Som du selv er inde på kan en hvilken som helst betændelsesproces i munden være årsag til lugten. Den kan skyldes paradentose, betændelse i tandroden som følge af et hul i tanden eller et sår i munden, som er blevet betændt.

Lugten kan også skyldes en betændelsesproces længere tilbage i svælget. Mandlerne og den bløde gane kan være blevet udsat for betændelse eller skade som følge af leg med pind. Om betændelsesprocessen er i munden eller svælget, gælder det i begge tilfælde, at hunden plejer at savle mere en normalt. Spiselysten kan også være nedsat på grund af smerter forbundet med betændelsestilstanden.

 

Betændelse i huden

 

Lugten kan også komme fra huden omkring munden. Nogle hunderacer har en tilbøjelighed til at udvikle en eksem i læbeforderne ved underkæben. Folderne kan være lange og dybe, og bakterier er sikret gunstige vækstmuligheder i de fugtige og varme folder. Man kan selv finde ud af, om lugten stammer derfra ved at tage en vatpind og rulle den rundt i folden. Når man derefter lugter til vatpinden, vil man ikke være i tvivl om, hvorvidt det er herfra lugten stammer.

Læbefoldeksem er ubehageligt for både ejer og hund. Huden i bunden af folderne er irriteret og skør og bløder let. Bakterier florerer og producerer en kraftig lugt, som kan være ganske generende.

Man kan selv kontrollere tilstanden ved at klippe hårene i folderne og behandle med antibiotikasalve eller bakteriedræbende shampoo. Men det kommer igen og igen, og det bedste er at få sin dyrlæge til at fjerne folderne, hvilket sker ved et mindre operativt indgreb. Hundens eksem og dermed lugtgenerne kan på den måde fjernes en gang for alle.

 

Læs om mine egne oplevelser.

 

Betændelse i mundvigen

 

En tilsvarende lidelse møder man hos bl.a. schæferhunde og især hos hunde, som leger med pinde. De kan få en skorpet eksem på selve læberne lige i mundvigene. Bakterier, hovedsageligt stafylokokbakterier, vokser under skorperne og afgiver en kraftig lugt. I disse tilfælde kan man som regel holde lugten nede ved at fjerne skorperne, smøre eller vaske med et bakteriedræbende middel og ellers holde hunden væk fra den aktivitet, som fremprovokerer eksemen.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.