UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Forbinding

 

Det er ikke usædvanligt, at man som hunde- eller katteejer kommer i den situation, at man enten skal pleje en forbinding over længere tid eller skifte den med jævne mellemrum indtil sårhelingen er fuldstændig.

Man kan også som ejer af en hund eller kat, der er ekspert i at få en forbinding af, blive nød til at lære kunsten at lægge en forbinding på for at undgå daglige besøg hos dyrlægen.

Materialer 

Materialerne er simple: vat, gaze og tape. Hvis forbindingen skal lægges ovenpå et åbent sår, er det vigtigt at komme et stykke gaze over såret, således at vattet ikke sidder fast i såret, når forbindingen tages af. Man kommer derefter et jævnt lag vat på. Vattets funktion er dels at beskytte mod stød og dels at sikre en jævn fordeling af trykket, når man strammer ned med gaze og tape. Hvis der er tale om et betændt sår, vil vattet også suge betændelsen væk fra såret.

Derefter lægges gaze om. Gazen bør aldrig komme i direkte kontakt med huden, men skal strammes ned over vattet, således at der altid er lidt vat, der stikker frem ved forbindingens øverste kant. Dette vil sikre, at man ikke kommer til at lukke for blodkarrene i huden, hvilket kan føre til ubehag, hævelse og eventuelt hudnekrose. Gazen holder forbindingen sammen, strammer den over vattet, således at den ikke glider ned.

Man skal vælge en type tape, som klæber godt men stadigvæk tillader lufttilførsel igennem forbindingen. Forbindingen skal helst kunne ånde. Sportstape eller endnu bedre elastiktape (som f.eks. Tensoplast) er udmærket til dette formål. Tapen lægges på med jævn stramhed over vattet og gazen, men man må aldrig stramme, når man lægger tapen direkte på huden. Det er dog vigtigt at få fat i hud og pels med tape for at gøre det vanskeligere for dyret at få forbindingen af. Tapen beskytter mod slid og hæmmer forbindingen i at glide ned.  Den forstærker også gazelagets stramningsfunktion. Når man er færdig, skal forbindingen føles som en moden melon, når man trykker på den.

Pleje af forbindingen

Det vigtigste del af processen er plejen af forbindingen, efter den er lagt på. Den må ikke blive våd. Hvis det sker, suger den fugten ind mod huden som en væge, hvorved bakterierne i huden får meget gunstige betingelser for at florere. Det kan føre til betændelse i huden og i såret, som man ellers er interesseret i at beskytte. Når man lufter dyret (hvilket kun skal gøres, når det er nødvendigt) skal man komme en kraftig plastikpose over forbindingen. Derefter kommer man en sok over plastikposen, så posen ikke få slidt et hul i sig med det samme.

Man skal dagligt mærke på forbindingen for at sikre sig, at der ingen smerter er, at man ikke kan lugte betændelse eller at den ikke er blevet fugtig. Hvis dyret pludselig viser stor interesse for forbindingen kan det være tegn på, at den er for stram, eller at der er noget andet galt. Hvis man er i tvivl, skal man komme en ny forbinding på eller kontakte dyrlægen. En dårligt lagt forbinding er som regel mere skadelig end ingen forbinding.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.