UNDERMENU

Artikler om hunde

Hund   Læs en af de mange dybdegående artikler om hunde
» Læs artklerne  

Artikler om katte

Læs en af de mange spændende artikler om katte



                   » Læs artklerne
Kat  

sitemap

Smitteoverførsel ved parring

Spørgsmål: Jeg har en tre år gammel Schæferhund, som skal parres i Tyskland. Hanhundens opdrætter har forlangt en behandling af tæven med antibiotika for at sikre, at tæven ikke overfører smitte til hans hanhund. Er der noget grundlag for, at opdrætteren stiller det krav?

Svar: To svenske forskere i Uppsala har undersøgt raske han- og tævehunde før og efter parringen for at studere dels den normale bakterieflora hos hunde, dels om bakteriefloraen varierer i løbetidens forskellige stadier og endelig om bakterier overføres mellem hundene ved parring, og om dette i så fald har nogen betydning for frugtbarheden.

 

Hos raske tævehunde

Bakteriefloraen i skeden hos raske tævehunde viste sig at bestå af adskillige arter, der under gunstige omstændigheder allesammen er mere eller mindre i stand til at påvirke hundens frugtbarhed. Hos de fleste tævehunde fandtes to eller flere bakteriearter samtidigt, mens kun 5% var bakteriefri.

 

Hos raske hanhunde

Bakteriefloraen i forhuden hos raske hanhunde var stort set den samme som hos tæverne. De fleste sædprøver var fri for bakterier. I de tilfælde, hvor der fandtes bakterier, var det de sammen, som blev fundet i forhuden.

En overførsel af bakterier ved parring mellem han- og tævehund kunne kun konstateres i 25% af tilfældene. Blandt disse var halvdelen overførsler fra tæve til han og halvdelen overførsler fra han til tæve. Frugtbarheden blev ikke påvirket hverken hos han- eller tævehunde.

Konklusionen er, at det er normalt, at både han- og tævehunde har bakterier i henholdsvis forhud og skede. Overførslen af bakterier fra den ene til den anden påvirker ikke frugtbarheden.

 

Antibiotikabehandling er fårlig for frugtbarheden

De svenske forskere har eksempler på, at det man opnår ved at behandle en rask tævehund med antibiotika, er at slå alle bakterier ihjel undtagen den eller de bakterier, der er modstandsdygtige overfor det anvendte antibiotika. De overlevende bakterier har derefter ingen konkurrenter og får dermed gunstige betingelser for at florere. Man risikerer derfor at opnå lige det modsatte af det, den tyske opdrætter vil opnå, nemlig en tævehund som ikke er bakteriefri, men som har en bakterieflora, der er uden konkurrenter og modstandsdygtig overfor mindst én form for antibiotika.

Det er derfor ingen grund til at behandle raske tævehunde med antibiotika før en parring. Hvis der er mikroskopiske tegn på betændelse i skeden hos tæven, er det bedst at pode skeden tidligt i løbetiden, således at et egnet antibiotika kan vælges inden parringen. Det er også på det tidspunkt, at man har størst chance for at pode bakterier fra selv livmoderen, idet blodet fra livmoderen bærer bakterier derfra med sig.

 

Konklusion

Konklusionen er at tilstedeværelsen af bakterier i skeden er en normal tilstand og ikke et tegn på betændelse. Der skal først være betændelsesceller (neutrofiler) i store mængder i skeden sammen med bakterierne. Det kan konstateres med en svaberprøve af skeden hos dyrlægen.

PRODUKTER FRA
                      DYRLÆGEN


Royal Canins Veterinærprodukter er fremstillet specielt til behandling af sygdomme hos hunde og katte. Se på tilbud.